Læg i kurv

Buur Øl

Som et randrusiansk bryghus har vi naturligvis en Buur Øl, særkendet fra middelalderens randrusianske krostuer. Der findes utallige opskrifter, men vores er sødmefyldt med krydderi og karakter; en kompleks øloplevelse.

Buur Øl indeholder fedmefyldt sødme fra de forskellige specialmalte, vi har brugt i brygningen. Den er balanceret med en liflig og frisk humle, som prikker på tungen. Det kommer fra den tyske Hallertauer Hersbrucker humle, som også giver øllen en let tør eftersmag. Den har en sød duft, let krydret og af kandis og står ravfarvet med gyldenbrunt skum.

Buur Øl er let drikkelig og derfor en god nydeøl eller et godt supplement til det danske frokostbord. Det er også den perfekte ingrediens i kraftfulde kødretter, f.eks. røget kød, rødt eller vildt, krydret med gamle nordiske krydderier.

Vores Buur Øl er brygget til ære for Randers Ældre Kjøbmands Liiglaug, som dateret tilbage til 1417 skriver: ”Ligeledes skal Laugsdrik holdes Guds Legems Dag (dvs. anden Torsdag efter Pinse), og Fastelavn, og den, der ikke deltager i Laugsdrikken, skal bøde en halv Tønde Øl – Buurøl – hvis ikke han har lovligt forfald.”

Ingredienser: bygmalt, hvedemalt, humle og gær.
Ufiltreret og upasteuriseret.
Bør nydes afkølet ved ca. 8°C.
Opbevares bedst mørkt og køligt, frostfrit, undgå direkte sollys.